Hvordan får vi danskerne til at cykle mere?

Med GF Trafiklegat støtter GF Fonden hvert år aktiviteter og projekter, der gør en forskel for trafiksikkerheden og får flere børn, unge og voksne op på cyklen. I 2024 er puljen på 600.000 kroner.

OBS: Ansøgningsfristen for GF Trafiklegat i 2024 er udløbet

 

En trafikbane til børnehaven, lånecykler til den lokale skole, kurser for nye elcyklister, undervisningsmateriale til folkeskoleelever, cykelleg for udsatte børn og lokale trafikkampagner.

 

Kun fantasien sætter grænser, når du søger GF Fondens Trafiklegat til dit trafikprojekt.

 

Vi giver nemlig støtte til en bred vifte af trafikprojekter, der på den ene eller anden måde gør en forskel for trafikken i dit lokalområde, og som får flere børn, unge, voksne og seniorer til at cykle, så de kan få motion og frisk luft, samtidig med, at de bidrager til en grønnere trafik.

 

Det kan fx være projekter, der fremmer trafiksikkerheden og gør det mere trygt at cykle på arbejde og i skole. Det kan være tiltag, der gennem leg lærer lokalområdets børn at cykle sikkert fra en tidlig alder. Eller det kan være idéer, der giver seniorer mod på at skifte bilen ud med en elcykel. Vi giver dog ikke støtte til anlægsprojekter som fx veje, cykelstier og lignende.

  

Støtte til mere end 80 trafikprojekter siden 2005 

GF Fondens Trafiklegat har eksisteret siden 2005, og gennem årene har vi givet støtte til mere end 80 trafikprojekter over hele landet. Prismodtagerne har været alt fra borgergrupper og private institutioner til skoler, foreninger, kommuner og organisationer.

 

Nogle projekter beskæftiger sig med kampagner og undervisning, andre er fysiske installationer som fx trafikbaner til børn eller lånecykler til den lokale skole. Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde har gjort en forskel for trafikken og trafiksikkerheden i lokalområdet.

 

 

Læs om tidligere prismodtagere her