Vejvrede i trafikken

Vi råber, giver fingeren, dytter eller chikanerer ved at give det lange lys og lave hasarderede overhalinger. 
Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, så er du ikke alene.

En undersøgelse fra 2019 og 2022, som YouGov har lavet for GF Fonden, viser nemlig, at danskerne i stigende grad oplever vejvrede i trafikken.
Hele 53 % af de danske trafikanter har inden for de sidste 3 måneder af 2021 oplevet aggressiv opførsel i trafikken. Det er en stigning i forhold til 2017 og 2019, hvor tallene over en 12 måneders periode var henholdsvis 55 % og 63 %.

Resultatet fra 2022 dækker kun over bilisternes oplevelser indenfor de seneste tre måneder, idet store dele af samfundet var nedlukket pga. COVID-19 i løbet af 2021 og trafikmængden derfor i perioder var meget mindre end normalt. Undersøgelserne er derfor ikke direkte sammenlignelige, og sammenligninger bliver kun brugt, hvor det giver mening. 

Det er også mest de potentielt farlige situationer i trafikken, som ifølge GF Fondens undersøgelse fra 2022 gør bilisterne mest irriterede. Det er:

• Når andre bilister laver en hasarderet overhaling
• Når andre trafikanter kører aggressivt
• Når andre bilister kører for tæt på den forankørende
• Når andre bilister ikke trækker ind på motorvejen
• Når andre trafikanter taler i mobiltelefon
• Når andre trafikanter kører for langsomt • Når andre bilister ikke blænder ned i mørke

Hvor ofte bliver man udsat for vejvrede?

Niveauet af oplevet vejvrede blandt bilister ligger højt. Over halvdelen af respondenterne (53 %) svarer, at de inden for de seneste tre måneder har oplevet aggressiv opførsel fra andre trafikanter. 
I 2017 og 2019 lå den oplevede vejvrede på hhv. 55 % og 63 %. Disse tal er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra 2022, da det i de to tidligere undersøgelser var set over et helt år. Man kan ikke konkludere, at den oplevede vejvrede samlet set, er faldet, men man kan konstatere, at den stadig ligger højt – særligt set i lyset af, at de 53 %, der har oplevet vrede i trafikken, har gjort det i løbet af kun tre måneder.

Vejvrede i trafikken må desværre siges at være en hyppig oplevelse. Hver tredje bilist har oplevet vejvrede 1-2 gange, og hver femte bilist har oplevet det 3-5 gange. Kun lidt mindre end hver fjerde bilist rapporterer (23 %), at de ikke har oplevet aggressiv kørsel inden for de seneste 3 måneder.

 

 

De fleste bilister peger på oplevelser, hvor de enten blev presset af en bagvedkørende bil (28 %), blev overhalet på en hasarderet måde (23 %) eller blev chikaneret af det lange lys fra en anden bil (14 %), men også mange fortæller, at de er blevet dyttet ad på en aggressiv måde. Mænd oplever oftere vejvrede (57 %) end kvinder.

Undersøgelsen viser også, at 2 % af de danske trafikanter har oplevet trusler om vold, og 1 % har oplevet decideret vold i trafikken indenfor de seneste tre måneder.

Yngre bilister er mest og oftest aggressive

Der er mange bilister, som bliver vrede og udviser aggressiv adfærd i trafikken. Omkring 72 % af de adspurgte bilister svarer ja til, at det sker, de bliver vrede eller aggressive, når de kører bil, og det sker oftere for unge bilister end for ældre; hver fjerde ung mellem 18 og 29 år svarer, at det sker af og til.

Der er også flere blandt de 18-29 årige (6 %) og 30-39 årige bilister (7 %), som svarer, at det ofte sker, de bliver vrede eller aggressive. Samlet for alle bilisterne gælder det kun for 2 %.

 

Der er forskel på, om man bliver vred, mens man kører bil, og om man lader vreden komme til udtryk. 70 % har således oplevet at blive vrede i trafikken, mens næsten hver tredje bilist (30 %) fortæller, at de også har givet udtryk for deres vrede.

Der er flest mænd (37 %) og færrest kvinder (23 %), der siger, de har udvist vejvrede. 

Det er især de unge mellem 18-29 år (46 %), som udtrykker deres aggressivitet i trafikken. Bilister på 60 år og ældre giver mindst udtryk for deres vejvrede (23 %), og det ser ud til, at omfanget af vejvrede falder med alderen.

 

 

Andres trafikanters adfærd gør bilister aggressive

Langt de fleste bilister svarer, at når de bliver vrede eller aggressive i trafikken, så skyldes det, at de bliver påvirket af den måde, andre trafikanter kører på. Det gælder næsten 2 ud af 3 (64 %). Der er flest blandt bilister på 60+ år, som angiver, at de bliver påvirket af andre bilisters kørsel (72 %) og færrest blandt 30-39-årige (50 %).

 

 

Hver fjerde bilist mellem 18-49 år svarer, at de bliver vrede i trafikken, fordi de er stressede. Mange unge bilister mellem 18-29 år bliver vrede, fordi de i forvejen har travlt (28 %) eller er i dårligt humør (27 %), og dårligt humør er også en af forklaringerne på, hvorfor mange af de 30-39 årige bliver vrede i trafikken (22 %).

Nogle af de ord, som bilisterne sætter på, hvorfor de bliver vrede eller aggressive i trafikken, handler om at de føler, de blive udsat for fare:
”Bliver vred når andre udsætter mig og andre i trafikken for fare uden grund”
”Jeg ser fare eller fornemmer risiko”
”Hvis andre trafikanter opfører sig aggressivt overfor mig eller min kørsel”

 

Sig pyt i stedet for dyt

GF Fondens bedste råd til at øge vejglæden og undgå vejvrede er: Sig pyt i stedet for dyt.

Halvdelen af svarpersonerne i undersøgelsen om vejvrede mener, at det gælder om at tage det roligt og ikke lade sig påvirke. Tag en dyb indånding og vurder, om det virkelig er værd at blive vred i trafikken. Gør det noget, at du kommer nogle få minutter senere frem end planlagt? Og hvorfor ødelægge sit gode humør, fordi andre - ifølge din mening - ikke opfører sig ordentligt i trafikken?

 

Sådan undgår du at blive vejvred:

• Det er bedre at komme for sent end slet ikke at komme frem

• Vær tolerant over for andre – og lad dig ikke påvirke af andres aggressive adfærd

• Kør hjemmefra i god tid, så du ikke bliver stresset pga. tidspres

• Undgå at gå ind i en konflikt – det kan eskalere konflikten og måske ende med vold

• Overhold reglerne – så det ikke er dig, der irriterer de andre

• Vis hensyn, og bær over med nye eller usikre bilister.

 

Læs rapporten om vejvrede

Rapportene er udarbejdet af trafiksikkerhedseksperterne Jette Ravn og Marlene Rishøj Cordes for GF Fonden, og du kan læse hele rapporten fra 2019 her, og den nyeste rapport fra 2022 her.