Gå til indhold

Søg støtte fra GF Fondens Trafiklegat

Legatpuljen er lukket for 2026. Vi åbner for ansøgninger igen i januar 2027.

Her på siden kan du læse hvilke typer projekter, vi giver midler til gennem GF Fondens Trafiklegat, og du kan få gode råd til din ansøgning. Når puljen åbner igen i januar 2027, vil du også kunne finde ansøgningsskemaet her.

Vi støtter

  • Projekter, der får flere til at cykle
  • Lokalt forankrede projekter
  • Kommuner, borgergrupper, skoler, foreninger, institutioner og lignende
  • Projekter, der har et defineret mål og målgruppe
  • Projekter, der kommer mange til gode

Vi støtter ikke

  • Privatpersoner
  • Kommunale anlægsprojekter, som fx cykelstier, vejbump og trafikskilte
  • Aktiviteter uden for Danmarks grænser
  • Projekter, der kun henvender sig til små børn (0-3 år)
  • Projekter, hvor en betydelig del af midlerne går til asfaltarbejde

4 gode råd til din ansøgning

Ansøgningsrunden 2026 er åben fra og med den 7. januar 2026. Sidste frist for at søge er 27. februar 2026. Alle ansøgninger bliver læst af GF Fondens Trafikkomité, og vi forventer at kunne give ansøgere svar i løbet af april.

  • Sørg for at få eventuelle tilladelser eller forhåndsgodkendelser (fx fra kommune, samarbejdspartnere eller bestyrelse) på plads, inden du sender din ansøgning
  • Indhent nødvendige tilbud fra leverandører.
  • Lav evt. en tidsplan for gennemførelse af projektet.
  • Formulér projektets formål og målgruppe klart og præcis.

  • Projektet skal bidrage til at få flere til at cykle.
  • Projektet skal være lokalt forankret
  • Vær opmærksom på, at trafiklegatet ikke gives til:
    • Privatpersoner.
    • Kommunale anlægsprojekter, som fx cykelstier, vejbump og trafikskilte.
    • Aktiviteter uden for Danmarks grænser.
  • Det ansøgte beløb skal være inkl. moms

  • Er det helt klart, hvad du søger penge til?
    Fx er det for bredt at skrive ’Mere trafiksikkerhed i Østerby’, hvorimod ’Cykelbane til børnehave i Østerby’ er helt præcis.

  • Er målgruppen præcis defineret?
    Ved du, hvem dit projekt henvender sig til? Du skal have en klar målgruppe, som skal beskrives i ansøgningen.

  • Er formålet med projektet helt klart?
    Hvad vil du gerne opnå ved at føre din idé ud i livet? Øger det trafiksikkerheden, lærer det børn at cykle, eller opfordrer til gode cykelvaner?

  • Er projektet lokalt forankret?
    Dvs. kommer initiativet lokale borgere til gavn? Og er det en lokal forening, borgergruppe, institution, værested, skole eller lignende, som står bag ansøgningen?
GF Fonden
2026