Gå til indhold

Sikker Trafik LIVE – fortællinger om trafikuheld

2026-2028
|
Partnerprojekt
Rådet for Sikker Trafik
|
Hele Danmark

Hvordan får vi unge til at sænke farten, huske selen og sige fra over for promille-kørsel? Ved at lade dem møde et menneske, som har været involveret i en trafikulykke:

I mange år har Rådet for Sikker Trafik turneret på skoler og uddannelsesinstitutioner med konceptet ‘Sikker Trafik LIVE’. GF Fonden er partner på projektet fra 2026-2028 og støtter det succesfulde koncept, som er med til at forebygge trafikulykker blandt unge.

‘Sikker Trafik LIVE’-konceptet gør det muligt for eleverne at møde en ung, der er kommet til skade i trafikken. Eller en pårørende, der er har mistet et ungt menneske i et trafikuheld.

Gennem de næste 3 år vil 100.000 elever over hele landet i 8.-10. klasse, på erhvervsskoler og gymnasier bliver klogere på, hvor store konsekvenser det kan have at køre for stærk, uden sele eller i påvirket tilstand.

Se film om ‘Sikker Trafik LIVE’ her:

Samtale med de unge om valg og konsekvenser

Ambassadøren fortæller åbent om sig selv, om livet før ulykken og om selve ulykken, som fik store konsekvenser og vendte livet på hovedet. Eleverne ser billeder og får lov til at stille de spørgsmål, der presser sig på: Fx ”Er du sur på ham, der kørte bilen?”, ”hvad fortryder du mest?” og ”hvad ville der være sket, hvis de ikke havde fundet dig?”.  

Der er ingen løftede pegefingre, men det er til gengæld en jævnbyrdig samtale med eleverne om valg og konsekvenser, om gruppedynamikker og om at sige fra.

Livets 10 farligste år i trafikken

Når en 13-14-årige begynder i udskolingen, står h*n samtidig på tærsklen til sit livs 10 farligste år i trafikken. Ser vi på trafikulykker med børn og unge, der enten blev dræbt eller kommer alvorligt til skade, sker der nemlig en markant stigning i antallet, efter de er fyldt 13 år.

Faktisk er der blandt de 13-16-årige omkring seks gange flere alvorligt tilskadekomne i trafikken sammenlignet med de 6-9-årige.  

Det er der flere årsager til. Eksempelvis begynder børnene selv at navigere rundt i trafikken uden en voksen. De får en mere risikovillig adfærd (dropper cykelhjelmen, bruger telefonen på cyklen, cykler beruset/fuld osv.). Og som 15-årige får de adgang til trafikkens farligste køretøj: lille knallert. 

Færre trafikdræbte på grund af ‘Sikker Trafik LIVE

‘Sikker Trafik LIVE’ er et af Rådet for Sikker Trafiks allermest effektive og vellykkede projekter for at forebygge trafikulykker hos den yngste del af de unge. Det har medvirket til, at der i perioden 2008-2022 har været en nedgang i antal børn og unge, som dør eller kommer alvorligt til skade i trafikken:

I 2008 blev 102 børn og unge under 25 år dræbt, mens 994 kom alvorligt til skade i trafikken. I 2022 var tallet faldet til hhv. 28 dræbte og 398 alvorligt tilskadekomne.

GF Fonden bidrager til at fastholde den positive udvikling.

Vi støtter projekter i hele Danmark

GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev startet af lokale ildsjæle i 1967, og som også i dag er lokalt til stede med mere end 40 kontorer fordelt over hele landet. Derfor prioriterer vi at støtte projekter på tværs af Danmark, og vi vægter den lokale forankring højt.

Ingen by, forstad, landsby eller ø er for lille, og vi har gennem tiden støttet projekter i alle landsdele. For vi mener, at alle danskere skal have ret til og mulighed for at færdes sikkert og trygt i trafikken – uanset alder og transportform.

Alle AnalyseCaseFritidKulturSocial

Se flere projekter:

Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers
    2026
    |
    GF Fondens Trafiklegat
    Støtteforeningen for Børnehuset Hejls
    |
    Region Syddanmark

    Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers

    I Børnehuset Hejls har frivillige kræfter og lokale ildsjæle skabt et nyt cykelunivers, hvor børn kan lære om trafiksikkerhed gennem leg og bevægelse. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er den gamle skolegård blevet omdannet til en cykelbane med vejoptegning, tr...
    Løbecykler styrker motorik og cykelglæde i Them
      2026
      |
      GF Fondens Trafiklegat
      Poppelhuset
      |
      Region Midtjylland

      Løbecykler styrker motorik og cykelglæde i Them

      I Poppelhuset i Them vil de gerne give børnene gode oplevelser på to hjul allerede fra en tidlig alder. Derfor har institutionen fået seks løbecykler og seks cykelhjelme gennem GF Fondens Trafiklegat. Løbecyklerne bruges både til planlagte cykellege, til spontan le...
      Fra parkeringsplads til cykelbane
        2026
        |
        GF Fondens Trafiklegat
        GF Fondens Trafiklegat
        |
        Region Nordjylland

        Fra parkeringsplads til cykelbane

        På Sydthy Friskole og Naturbørnehaven Muslingen er en del af parkeringspladsen blevet forvandlet til en cykelbane. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har skolen og børnehaven skabt et sted, hvor børn kan øve balance, trafikforståelse og cykelfærdigheder i trygge...
        GF Fonden
        2026