Gå til indhold

Oplevelsesruter på cykel

2022
|
GF Fondens Trafiklegat
Trafik i Børnehøjde
|
Region Syddanmark

Hvordan kombinerer man cykling og faglig læring i folkeskolen?

Det spørgsmål satte Trafik i Børnehøjde sig for at opklare gennem deres arbejde med oplevelsesruter i Svendborg by. Og til det arbejde modtog de midler fra GF Fondens Trafiklegat.

Oplevelsesruterne er en slags ”byvandring” på cykel for de svendborgensiske folkeskoler, hvor der indgår faglige stop undervejs. På den måde kan cykelfærdigheder, frisk luft og undervisning i fx historie og samfund kombineres.

Mere tryghed i trafikken
4. A på Vestre Skole i Svendborg har været prøvekaniner gennem hele projektet, og undervisning på to hjul har således været en fast del af skoleskemaet.

“Det har været dejligt at komme væk fra skærmene og bøgerne og i stedet komme ud at cykle og bevæge sig, samtidig med at vi har fået en masse undervisning. Efter det her forløb er jeg blevet meget bedre til at cykle og cykler meget mere, for jeg har lært, hvordan man skal cykle i trafikken, og jeg er blevet meget mere tryg ved det.” fortalte Asta Dolmer Busck Holgersen fra 4. A, da hun var så modig at stille sig op på talerstolen til overrækkelsen af legatet.

At Trafik i Børnehøjdes oplevelsesruter bidrager til mere tryghed i trafikken er da også en af de helt store årsager til, at de modtager prisen. Det fortæller trafiksikkerhedsekspert og medlem af GF’s trafikpriskomite Jesper Sølund:

“Vi ved, at der er mange undskyldninger og barrierer for, at forældre ikke lader børnene cykle i skole, og at det i høj grad handler om utryghed og magelighed. Men børn og unge skal have erfaring og rutine for at kunne færdes sikkert og trygt på cykel. Det her projekt har gjort, at flere elever har opdaget, at de faktisk sagtens kan cykle i trafikken, og de har dermed fået brudt en afgørende barriere.”

I videoen herunder får du et lille indblik i den festlige legatoverrækkelse, der bød på både ministerbesøg, brunsviger, cykeltricks og ikke mindst en flot tale af Asta fra 4. A.

Vi støtter projekter i hele Danmark

GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev startet af lokale ildsjæle i 1967, og som også i dag er lokalt til stede med mere end 40 kontorer fordelt over hele landet. Derfor prioriterer vi at støtte projekter på tværs af Danmark, og vi vægter den lokale forankring højt.

Ingen by, forstad, landsby eller ø er for lille, og vi har gennem tiden støttet projekter i alle landsdele. For vi mener, at alle danskere skal have ret til og mulighed for at færdes sikkert og trygt i trafikken – uanset alder og transportform.

Alle AnalyseCaseFritidKulturSocial

Se flere projekter:

Plads til fejl og læring på to hjul
    2026
    |
    GF Fondens Trafiklegat
    Dansk Skolecykling og Virupskolen
    |
    Region Midtjylland

    Plads til fejl og læring på to hjul

    I Hjortshøj har børn, familier, skoler og daginstitutioner fået et nyt sted at øve sig på cyklen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Dansk Skolecykling og Virupskolen etableret en offentlig cykelbane. Banen er åben for alle og skal fungere som et trygt øveru...
    Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører
      2026
      |
      GF Fondens Trafiklegat
      Ørstedskolen
      |
      Region Syddanmark

      Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører

      Da eleverne på Ørstedskolen sammen med Syddansk Universitet skulle finde løsninger på, hvordan de kunne få mere bevægelse og leg ind i hverdagen, var svaret klart: Mere cykling. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket blevet omsat til 10 nye BMX-cykler, 10 ...
      Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers
        2026
        |
        GF Fondens Trafiklegat
        Støtteforeningen for Børnehuset Hejls
        |
        Region Syddanmark

        Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers

        I Børnehuset Hejls har frivillige kræfter og lokale ildsjæle skabt et nyt cykelunivers, hvor børn kan lære om trafiksikkerhed gennem leg og bevægelse. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er den gamle skolegård blevet omdannet til en cykelbane med vejoptegning, tr...
        GF Fonden
        2026