Gå til indhold

Når vejene føles utrygge, må man skabe sine egne rammer

2026
|
GF Fondens Trafiklegat
Naturbørnehaven Engen
|
Hele Danmark

I Naturbørnehaven Engen ved Mejls var børnene svært utålmodige, da det nye cykelunivers skulle tages i brug.

Begejstringen var til at forstå. For mellem træerne i skovbunden ventede nye cykler, skilte, lyskryds og en bane, som børnene fremover kan bruge hver eneste dag.

Naturbørnehaven har fået banen, 17 cykler og dertilhørende cykelhjelme gennem GF Fondens Trafiklegat og dermed etableret et cykelunivers, der skal give børnene mere erfaring på to hjul og gøre dem tryggere som cyklister.

Færre børn lærer at cykle

I området omkring Mejls bor mange familier langs mindre veje med tung landbrugstrafik. Derfor er det ikke altid let at finde trygge steder, hvor børn kan øve sig på cyklen. Samtidig oplever naturbørnehaven, at færre børn kommer med erfaring hjemmefra.

Ønsket var derfor at skabe et sted, hvor børnene kan udvikle balance, styring og bremseteknik gennem leg, længe før de møder trafikken uden for børnehaven.

Banen er anlagt i skovbunden tæt ved naturbørnehaven og består blandt andet af skilte, lyskryds, cykelparkering og forskellige elementer, som gør det muligt at arbejde med både motorik og trafikforståelse i det daglige arbejde.

Et vigtigt mål med projektet er, at alle børn får mulighed for at deltage, når naturbørnehaven tager på cykelture.

Forældre byggede løsningen

Cykeluniverset er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem naturbørnehaven og lokalsamfundet.

En stor del af arbejdet med at etablere banen blev udført af frivillige forældre, som mødte op med både værktøj, arbejdskraft og minigravere for at hjælpe med anlægsarbejdet.

Projektet viser, hvordan lokale kræfter kan skabe konkrete løsninger på lokale udfordringer. Resultatet er et sted, hvor børn hver dag kan øve sig, få succesoplevelser på cyklen og blive bedre rustet til de cykelture, der venter senere i livet.

Vi støtter projekter i hele Danmark

GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev startet af lokale ildsjæle i 1967, og som også i dag er lokalt til stede med mere end 40 kontorer fordelt over hele landet. Derfor prioriterer vi at støtte projekter på tværs af Danmark, og vi vægter den lokale forankring højt.

Ingen by, forstad, landsby eller ø er for lille, og vi har gennem tiden støttet projekter i alle landsdele. For vi mener, at alle danskere skal have ret til og mulighed for at færdes sikkert og trygt i trafikken – uanset alder og transportform.

Alle AnalyseCaseFritidKulturSocial

Se flere projekter:

Fra cykelkursus til større frihed i hverdagen
    2026
    |
    GF Fondens Trafiklegat
    Kultur på Tværs
    |
    Region Midtjylland

    Fra cykelkursus til større frihed i hverdagen

    For seks uger siden turde Nebyat Habte ikke løfte fødderne fra jorden. I dag cykler den 38-årige kvinde fra Eritrea rundt mellem keglerne på en parkeringsplads i Skive. Hun er én af deltagerne på Kultur på Tværs’ cykelkursus for flygtningekvinder, og selvom c...
    Plads til fejl og læring på to hjul
      2026
      |
      GF Fondens Trafiklegat
      Dansk Skolecykling og Virupskolen
      |
      Region Midtjylland

      Plads til fejl og læring på to hjul

      I Hjortshøj har børn, familier, skoler og daginstitutioner fået et nyt sted at øve sig på cyklen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Dansk Skolecykling og Virupskolen etableret en offentlig cykelbane. Banen er åben for alle og skal fungere som et trygt øveru...
      Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører
        2026
        |
        GF Fondens Trafiklegat
        Ørstedskolen
        |
        Region Syddanmark

        Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører

        Da eleverne på Ørstedskolen sammen med Syddansk Universitet skulle finde løsninger på, hvordan de kunne få mere bevægelse og leg ind i hverdagen, var svaret klart: Mere cykling. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket blevet omsat til 10 nye BMX-cykler, 10 ...
        GF Fonden
        2026