Gå til indhold

Cykelunivers skal give cykelmod

2026
|
GF Fondens Trafiklegat
GF Fondens Trafiklegat
|
Region Syddanmark

I Børnehuset Haarby oplever de, at flere børn starter i børnehaven uden at kunne cykle. Samtidig bor mange familier ved landeveje eller steder, hvor det kan være svært at øve cykelfærdigheder og færdes sikkert i trafikken.

Derfor har børnehuset etableret et nyt cykelunivers med støtte fra GF Fondens Trafiklegat.

Cykling skal læres gennem leg

Det nye cykelunivers består af en trafikbane med vejstriber, hajtænder, trafikskilte og trafiklys, som giver børnene mulighed for at øve både cykling og trafikforståelse i trygge rammer.

Derudover har børnehuset fået otte nye cykler, så endnu flere børn kan være med.

Målet er at gøre cykling til en naturlig del af hverdagen og give børnene mulighed for at øve sig igen og igen gennem leg.

”Gentagelser er afgørende, når børn skal lære noget nyt. I det nye cykelunivers får de mulighed for at træne både cykling og trafikforståelse hver eneste dag og dermed få det helt ind under huden. Vi har både mulighed for selv at facilitere cykelaktiviteter, og børnene kan også af egen drift lege og øve sig på banen,” fortæller Susanne Demant, der er pædagog i børnehuset.

Gode vaner starter tidligt

Når børn lærer at cykle, styrker de ikke kun deres evne til at færdes sikkert i trafikken. Cykling bidrager også til udviklingen af motorik, balance og koordination, det understøtter deres indlæring, bidrager til bedre søvn og trivsel og giver børn erfaringer med selvstændig transport.

I Haarby håber de, at det nye cykelunivers også kan være med til at skabe lyst til at cykle hjemme hos familierne.

Projektet er et eksempel på, hvordan enkle og lokalt forankrede løsninger kan give flere børn mulighed for at lære at cykle og opbygge gode trafikvaner allerede fra en tidlig alder.

Vi støtter projekter i hele Danmark

GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev startet af lokale ildsjæle i 1967, og som også i dag er lokalt til stede med mere end 40 kontorer fordelt over hele landet. Derfor prioriterer vi at støtte projekter på tværs af Danmark, og vi vægter den lokale forankring højt.

Ingen by, forstad, landsby eller ø er for lille, og vi har gennem tiden støttet projekter i alle landsdele. For vi mener, at alle danskere skal have ret til og mulighed for at færdes sikkert og trygt i trafikken – uanset alder og transportform.

Alle AnalyseCaseFritidKulturSocial

Se flere projekter:

Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers
    2026
    |
    GF Fondens Trafiklegat
    Støtteforeningen for Børnehuset Hejls
    |
    Region Syddanmark

    Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers

    I Børnehuset Hejls har frivillige kræfter og lokale ildsjæle skabt et nyt cykelunivers, hvor børn kan lære om trafiksikkerhed gennem leg og bevægelse. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er den gamle skolegård blevet omdannet til en cykelbane med vejoptegning, tr...
    Løbecykler styrker motorik og cykelglæde i Them
      2026
      |
      GF Fondens Trafiklegat
      Poppelhuset
      |
      Region Midtjylland

      Løbecykler styrker motorik og cykelglæde i Them

      I Poppelhuset i Them vil de gerne give børnene gode oplevelser på to hjul allerede fra en tidlig alder. Derfor har institutionen fået seks løbecykler og seks cykelhjelme gennem GF Fondens Trafiklegat. Løbecyklerne bruges både til planlagte cykellege, til spontan le...
      Fra parkeringsplads til cykelbane
        2026
        |
        GF Fondens Trafiklegat
        GF Fondens Trafiklegat
        |
        Region Nordjylland

        Fra parkeringsplads til cykelbane

        På Sydthy Friskole og Naturbørnehaven Muslingen er en del af parkeringspladsen blevet forvandlet til en cykelbane. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har skolen og børnehaven skabt et sted, hvor børn kan øve balance, trafikforståelse og cykelfærdigheder i trygge...
        GF Fonden
        2026