Gå til indhold

Cykelbane til de mindste

2024
|
GF Fondens Trafiklegat
Fårvang Børnehus og Skole
|
Region Midtjylland

”Jeg er så glad for min cykel. Jeg kommer hurtigt langt omkring. Og det’ fordi på en cykel, går det let som ingenting.”

Børnene fra Fårvang Børnehus’ og de yngste elever fra Fårvang Skole sang ivrigt med på Povl Kjøllers velkendte cykelsang i aulaen, da de i august 2024 indviede deres splinternye cykelbane, som de har fået midler til gennem GF Fondens Trafiklegat.

Den nye trafikbane, som to pædagoger fra henholdsvis Fårvang Børnehus og Fårvang Skoles SFO selv har designet, giver eleverne mulighed for at lære glæden ved at cykle og samtidig øve deres cykelfærdigheder i trygge rammer. Banen indeholder nemlig alle de elementer, der også findes i den lokale trafik; rundkørsel, hajtænder, fodgængerfelt, trafiklys og meget mere.

“Vi cykler meget i hverdagen med børnene – særligt på den gamle jernbanesti, der går fra Randers til Silkeborg. Men for at komme derhen, skal vi over en del veje. Så vi ville rigtig gerne have en bane, som matcher de udfordringer, børnene kan møde i den virkelige trafik,” fortæller Hanne Lundgaard Jensen, der er én af initiativtagerne til banen, og fortsætter:

“Banen giver os mulighed for at øve motorik og færdsel og give børnene et godt fundament til at komme ud og færdes sikkert i trafikken – både på ture med skolen og børnehaven, men også sammen med familien. Det er vigtigt, for man bliver jo glad af at cykle.”

Vi støtter projekter i hele Danmark

GF Fonden har rødder i GF Forsikring, der blev startet af lokale ildsjæle i 1967, og som også i dag er lokalt til stede med mere end 40 kontorer fordelt over hele landet. Derfor prioriterer vi at støtte projekter på tværs af Danmark, og vi vægter den lokale forankring højt.

Ingen by, forstad, landsby eller ø er for lille, og vi har gennem tiden støttet projekter i alle landsdele. For vi mener, at alle danskere skal have ret til og mulighed for at færdes sikkert og trygt i trafikken – uanset alder og transportform.

Alle AnalyseCaseFritidKulturSocial

Se flere projekter:

Plads til fejl og læring på to hjul
    2026
    |
    GF Fondens Trafiklegat
    Dansk Skolecykling og Virupskolen
    |
    Region Midtjylland

    Plads til fejl og læring på to hjul

    I Hjortshøj har børn, familier, skoler og daginstitutioner fået et nyt sted at øve sig på cyklen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat har Dansk Skolecykling og Virupskolen etableret en offentlig cykelbane. Banen er åben for alle og skal fungere som et trygt øveru...
    Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører
      2026
      |
      GF Fondens Trafiklegat
      Ørstedskolen
      |
      Region Syddanmark

      Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører

      Da eleverne på Ørstedskolen sammen med Syddansk Universitet skulle finde løsninger på, hvordan de kunne få mere bevægelse og leg ind i hverdagen, var svaret klart: Mere cykling. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket blevet omsat til 10 nye BMX-cykler, 10 ...
      Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers
        2026
        |
        GF Fondens Trafiklegat
        Støtteforeningen for Børnehuset Hejls
        |
        Region Syddanmark

        Tung trafik og ingen lyskryds – Hejls bygger sit eget cykelunivers

        I Børnehuset Hejls har frivillige kræfter og lokale ildsjæle skabt et nyt cykelunivers, hvor børn kan lære om trafiksikkerhed gennem leg og bevægelse. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er den gamle skolegård blevet omdannet til en cykelbane med vejoptegning, tr...
        GF Fonden
        2026