En undersøgelse om vejvrede, som GF Fonden har fået foretaget, viser, at mere end hver anden voksne med kørekort, 53 %, har oplevet aggressiv opførsel fra andre bilister de sidste 3 måneder.

Blandt andet er over en fjerdedel af bilisterne blevet presset af en bagvedkørende, og en fjerdedel er blevet overhalet hasarderet. En lille del, under 5 %, er ligefrem blevet råbt ad, truet med eller direkte udsat for vold.

Ca. to-tredjedel af de personer, som har været udsat for aggressiv opførsel fra andre bilister, har oplevet det 2-3 gange eller mere inden for de sidste 3 måneder. Tendensen ses på tværs af Danmark, så det er ikke kun et storbyfænomen.

Undersøgelsen om vejvrede viser også, at der tilsyneladende er kønsforskelle, når det kommer til oplevelsen af vrede i trafikken. Det gælder både, hvilken form for vejvrede vi udsættes for, og hvilke situationer vi bliver irriterede over.

Flere mænd end kvinder har for eksempel svaret ja til, at de får fingeren, bliver råbt ad eller truet med vold end kvinder. Omvendt oplever lidt flere kvinder end mænd, at de bliver presset af en bagvedkørende og bliver overhalet hasarderet. 

GF Fondens undersøgelse viser derudover, at mænd i langt højere grad giver udtryk for vrede i trafikken. Fx ved at give det lange lys, dytte aggressivt og lave fagter. Hele 7 % af de mandlige bilister har inden for 3 måneder givet andre bilister fingeren.

73 % af de kvindelige bilister siger, at de ikke har givet udtryk for vrede, mens kun 59 % af de mandlige bilister siger, at de ikke har givet udtryk for vrede.

Måske skulle man tro, at det at få en parkeringsplads snuppet for næsen af en, ville få bilisterne helt op i det røde felt. Men det er ikke tilfældet.

At miste en p-plads er på listen over situationer som irriterer, men allernederst.

Det er derimod aggressiv eller hensynsløs kørsel, der påvirker bilisternes humør allermest. Hasarderet overhaling og aggressiv kørsel er på første- og andenpladsen.

På tredjepladsen over situationer, som skaber mest irritation, er, når andre bilister kører for tæt på den forankørende.

Kvinder bliver irriterede over flere elementer i trafikken, end mænd gør. Men når andre bilister ikke trækker ind på motorvejen, så bliver flere mænd, 38 %, end kvinder, 28 %, irriterede. 

Langsom kørsel er også det element, hvor flere mænd end kvinder bliver irriterede. 33 % versus 27 %.

De ældre lader til at fokusere mere på sikkerhed end de unge. Fx bliver de ældre især irriterede på hasarderet overhaling, når bilister taler i mobil, og når trafikanter ikke følger lysreguleringen. Altså elementer som direkte påvirker trafiksikkerheden.

De unge derimod bliver mere irriterede på elementer, der ikke direkte er farlige, men netop ”irriterende”. Dvs. for langsom kørsel, kø i myldretiden og belærende trafikanter med dyt eller håndtegn. 

38 % af de unge bilister mellem 18 og 29 år svarer, at de ’ofte’ eller ’af og til’ bliver vrede eller aggressive, når de kører bil. Det er signifikant flere end aldersgruppen 60-75 år. Her svarer kun 16 %, at de ’ofte’ eller ’af og til’ bliver vrede.

De unge bilister svarer i højere grad end de ældste bilister, at det er deres egen sindstilstand eller travlhed, der påvirker deres vrede i trafikken. De ældre mener, at deres vrede er en reaktion på andre trafikanters adfærd. 

Det er interessant, at de yngre bilister i højere grad er opmærksomme på og bevidste om, at udfordringen ligger hos dem selv – og ikke kun hos de andre bilister.

Undersøgelsen om vejvrede viser derudover også, at 63 % af kvinderne mener, at deres vrede er en reaktion på andres kørsel. Tallet for mænd er 57 %, og mænd peger oftere på andre elementer som stress, travlhed og dårligt humør som årsag til deres egen vejvrede.

GF Fonden har i undersøgelsen om vejvrede også spurgt de danske bilister, om de tror, at det er farligt at blive vred eller aggressiv, mens man kører bil.

Her svarer 4 ud af 5, at det ’helt sikkert’ eller ’sandsynligvis’ er farligt. Det tyder på, at vi i fællesskab kan arbejde med mere bevidsthed og overbærenhed i trafikken.

Dette understøttes af, at 59 % af de adspurgte bilister ville reagere og italesætte det, hvis de kørte med en bilist, der blev vred eller opførte sig aggressiv.

47 % ville påtale det straks i situationen, mens 12 % ville vente og først sige noget, når turen var slut. Flere kvinder, 54 %, end mænd, 39 %, ville i situationen italesætte vred og aggressiv opførsel i trafikken. 

GF Fondens undersøgelse om vejvrede viser et interessant paradoks. For mens over halvdelen af de danske bilister siger, at de har oplevet aggressiv adfærd, så siger 7 ud af 10, at de ikke har givet udtryk for vrede de seneste 3 måneder. Det stemmer ikke overens.

Paradokset kan skyldes, at vejvrede ikke kun er relateret til egentlig trafikal adfærd, men også i høj grad afhænger af, hvordan trafikadfærden fortolkes.

Opfatter man som bilist andres trafikadfærd, som en bevidst handling til gene for andre?

Eller bliver trafikadfærden blot opfattet som tankeløshed, uvidenheden eller almindelig uopmærksomhed? Det er et interessant spørgsmål.

Rapporten om vejvrede er udarbejdet af Human Engage for GF Fonden i efteråret 2024.

Målgruppen for undersøgelsen er personer i Danmark alderen 18-75 år.

Undersøgelsen er gennemført som et online spørgeskema i et dansk forbrugerpanel. Totalt er der gennemført 5.060 interview. som efterfølgende er vægtet, så det stemmer overens med den regionale fordeling på køn og aldersgrupper for hver region.

Ønsker du er at citere fra rapporten, er du meget velkommen. Du skal blot sørge for at nævne GF Fonden og Human Engage som kilde.

Se også pressemeddelelse om undersøgelsen , som GF Fonden sendte ud i marts 2025.