Træthed blandt bilister

En undersøgelse fra GF Fonden viser, at træthed hos de danske bilister er udbredt og skaber farlige situationer. Vi er villige til at køre bil, selvom vi er trætte, og vi er ikke gode til at italesætte træthedskørsel hos andre.

Er du træt, når du kører bil? Så er du desværre ikke alene.

En undersøgelse, som GF Fonden har fået foretaget viser, at 54 % af de danske bilister inden for det seneste år har kørt bil, mens de følte sig meget trætte.

Kigger man på tallet for bilister mellem 18 og 39 år, er det hele 70 %, som har kørt bil, mens de følte sig meget trætte.

Endnu værre er det, at hver fjerde dansker i løbet af det seneste år har følt sig så udmattede under bilkørsel, at de havde svært ved at holde øjnene åbne.

Træthed i trafikken er med andre ord et problem. Især fordi det kan være skyld i farlige situationer og ulykker.

Har du inden for det seneste år følt dig meget træt, mens du kørte bil?
Har du været så træt, at du havde svært ved at holde øjnene åbne?
Har du oplevet farlige situationer, fordi du følte dig meget træt?

Mere end hver tredje har oplevet farlige situationer

Træthed i trafikken er med andre ord et problem. Især fordi det kan være skyld i farlige situationer og ulykker.

Blandt de personer, som har haft svært ved at holde øjnene åbne under kørsel det seneste år, har mere end hver tredje person i undersøgelsen oplevet farlige situationer på grund af træthed. Blandt de unge fra 18 til 39 år er udfordringen størst.

På spørgsmålet om, hvilke situationer man har følt sig meget træt bag rattet, svarer 40 % motorvej, 33 % svarer landevej og 31 % føler sig meget trætte på vej hjem fra arbejde.

træt og udmattet bilist holder pause

Træthed er farligt – ligesom alkohol

Søvnmangel og træthed påvirker din evne til at koncentrere dig og reagere på det, der sker omkring dig.

At køre mens du er meget træt, er ikke bare farligt. Det er faktisk også ulovligt. Som bilist skal du nemlig være i stand til at "føre køretøjet på fuldt betryggende måde", som det står i Færdselsloven.

Du kan sidestille træthed med alkohol i blodet:

  • 15 timers vågenhed svarer til en promille på 0,5
  • 19 timers vågenhed svarer til en promille på 0,8
  • 24 timer svarer til en hel promille.

Hvad siger søvneksperten om træthed?

Søvn er et grundlæggende behov, for at krop og hjerne fungerer, som de skal.

GF Fonden har spurgt søvnekspert og søvnvejleder Birgitte Hintz, hvad der sker med din hjerne, din opmærksomhed og dit humør, når du er træt. Se med i videoerne herunder.

Her får du at vide, hvad du konkret kan gøre, hvis du får svært ved at øjnene åbne, mens du kører bil.

Dét sker der med din hjerne, når du er træt:
Derfor er træthed farligt, når du kører bil:
Dét skal du gøre, når du er træt:

Gør sådan, hvis du bliver træt bag rattet

GF Fondens trætheds-undersøgelse viser, at de fleste bilister vælger at stoppe bilen, få frisk luft og måske bevæge sig, når trætheden melder sig. Det er godt, men ikke nok.

Tegnene på træthed skal tages alvorligt. Og der skal mere til end frisk luft, en håndfuld slik og høj musik. Effekten er nemlig kun kortvarig, og du vil fortsætte træt ud i trafikken og stadig være til fare for dig selv og andre.

Rådet er i stedet at få en kop kaffe og en lille lur: 

MOKKA & MORFAR

Kør ind på en tankstation, og køb en kop kaffe eller en energidrik.

Start med at drikke kaffen. Koffeinen sætter først ind med sin opkvikkende effekt efter 20-30 minutter.

Sæt din alarm til 10-20 minutter. Hvis du sover længere, ryger du ned i dyb søvn og vil være groggy, når du vågner.

Når du vågner, går du en runde på p-pladsen for at blive frisk til at køre igen.

Forsæt turen. Men maks. 1 time - længere tid holder en "mokka og morfar" ikke.

Lader du bilen stå, hvis du er for træt?

Undersøgelsen som GF Fonden har fået udarbejdet viser, at 72 % af de danske bilister mener, at det ikke er i orden at køre bil, når man er meget træt.

Omvendt er det kun 35 %, som har opfordret andre til at lade bilen stå, hvis de vurderede, at personen var for træt til at køre.

Især unge mænd mener, at det er ok at køre, selvom man er træt. Modstanden mod at køre ‘meget træt’ stiger med alderen.

Det står i skarp kontrast til den generelle holdning om alkohol og kørsel, hvor danskerne for mange år siden begyndte at gribe ind, hvis der var kommet alkohol indenbords og bilnøglerne kom frem.

Har du nogensinde opfordret en bilist til IKKE at køre, fordi du syntes vedkommende var for træt?
"Nej, jeg synes ikke, det er ok at køre bil, når man føler sig meget træt"

Læs undersøgelsen om træthed i trafikken

Rapporten om træthed er udarbejdet af Human Engage for GF Fonden i foråret 2024, og den viser, at trætte bilister er et udbredt problem.

Undersøgelsen er baseret på 3.000 interviews af repræsentative personer i Danmark i alderen 18+ år med kørekort.

Ønsker du at citere fra rapporten, er du meget velkommen. Du skal blot sørge for at nævne GF Fonden og Human Engage som kilde.

Du kan læse pressemeddelelse om undersøgelsen , som GF Fonden udsendte i oktober 2024.

Kontakt GF Fonden

Skriv eller ring til os, hvis du har spørgsmål til undersøgelsen om træthed i trafikken eller vil vide mere om fondens arbejde.

Helle Nielsen

Uddelingschef for GF Fonden

+45 30 61 53 95 heln@gffonden.dk
GF Fonden
2025